Jeg deltog på Dansk Kennel Klubs Opdrætter uddannelse i april måned 2005. Og har ved inspektion af Kennelen i juli 2005 bestået uddannelsen, og har dermed lov til at bruge DKK´s opdrætter diplom.
Kennel Bright House håber på:
At planlægge hvalpe næste år. Dette år har været et turbulent år, ment på den måde, at vi har haft store arbejdsopgaver sideløbende med, at vi har deltaget i konkurrencer og udstilling, og vi har ikke ville satse på også, at kunne have hvalpe i huset.
Kennel Bright House vil:
Arbejde for, at opdrætte hvalpe der er racetypiske, dette indebærer, at også hyrdeinstinktet vil være tilstede.
En Bearded Collie har brug for opgaver i dagligdagen. Beardies konkurrerer i lydighed, som andre racer og agility ligger også naturligt for den atletiske hund, og tilfredsstiller ofte dens store behov for at bestille noget.
Det er meget vigtigt for en beardie at
få lov til at vise sin styrke og beslutsomhed i et reelt stykke arbejde, en
holdning man ville finde hos mange hunde hvis de fik mulighed for at vise det. I
dag har beardies typisk roller, som familiehunde og selskabshunde, og de er
vellidte hos de fleste for deres naturlige, venlige udadvendte temperament. Der
er efterhånden beardies i mange lande, og alle stammer fra de oprindelige
skotske arbejdshunde.
Arbejdsevnen er naturlig i mange hunderacer på trods af menneskets indblanden,
men det er også vigtigt at bevare den Bearded Collies udseende således, som
standarden foreskriver og dermed medvirke til at sikre at også kommende
generationer vil kunne opleve den vidunderligt smidige og intelligente beardie
som den engang så ud -
frit efter Pat Jones
DKKs værdier for opdrættere
Vi er her for at lave gode hunde til ordentlige købere - ikke for at lave penge
Vi skal lave hunde, der ligner og duer - ikke overdrive hverken de eksteriørmæssige eller brugsmæssige egenskaber
Vi skal lave fysisk og mentalt raske hunde, der lever længe - ikke gå på kompromis og benytte en hund med en arvelig lidelse, selv om den er tophund på udstilling eller prøver
Vi behandler vores hunde ordentligt med hensyn til pasning, beskæftigelse, kontakt og træning - ikke noget med at "gå over gevind" mens hunden er konkurrence-/udstillingsaktiv, eller med "bur-hunderi", hvor hunden blot opbevares
Vi ved, at vi er en del af en fælles "arbejdsplads" og af en forening, som forsøger at arbejde efter ovenstående værdier - ikke bare købere af stambøger m.m. i en forretning
Hvalpene skal også have et godt temperament. Et godt temperament er et begreb, der dækker bredt. Eksempelvis skal hvalpen kunne klare støj/lyde i hverdagen, og den skal møde mange forskellige mennesker.
- I kørestole, store mennesker, små mennesker, børn, mennesker med hatte og briller på, mennesker der har et handicap.
- Mennesker på knallerter, mennesker på strøget og i byen der råber højt og larmer, mennesker der griner på forskellige måder, tog der rumler på skinnerne, busser der hviner når de bremser, fyrværkeri og tordenvejr.
Mod og nysgerrighed er typiske egenskaber hos Bearded Collien med instinkt.
Mange faktorer er med til at bestemme, hvor sund og racetypisk din hvalp er. Det er vigtigt, at se på tævens og hanhundens størrelser, indavl, blodlinier, temperament og egenskaber.
- Indavl defineres som: Avl mellem individer der er tættere beslægtet end racens gennemsnit. Det vil sige, at i nogle racer vil parring af to hunde med fælles oldeforældre være indavl, og i andre ikke. Man bør ikke komme tættere på end fætter og kusine.
Det er vigtigt for hvalpen med en god socialisering gennem dens første 8 til 10 uger, hvor den forberedes til det nye liv udenfor kennelen. Socialiseringen bør fortsættes sammen med den ny ejer, indtil hvalpen 1 1/2 år.
- Fra hvalpene fødes til de - mindst 8 uger senere forlader tæven (ingen hvalpe må overgives til de nye ejere af hvalpen, før hvalpen er fyldt 8 uger. Bliver hvalpen 8 uger en søndag må den ikke afleveres op til weekenden, altså fredag), har opdrætteren en enestående mulighed og ansvar for, at præge hvalpene, give dem masser af oplevelser og passende beskæftigelse. De fleste opdrættere er opmærksomme på hvalpenes behov for menneskelig kontakt, men det er ikke nok. Uanset race har hvalpene også behov for at bruge deres sanser samt udforske og afprøve deres omgivelser.
- Hvalpe fra Kennel Bright House vil blive hvalpetestet.
At opdrætte DKK hvalpe forpligter:
Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl. Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
En tæve bør ikke gå ind i avlen, før den er fuldt udviklet. En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld hvalpe i hele sin levetid - og sidste kuld, inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst en løbetid ikke udnyttes til parring.
Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
Parring mellem hunde der er nærmere beslægtet end fætter og kusine bør undgås. Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
Så længe hvalpen er er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning. Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældre dyrene og om racens egenskaber og behov.
Både opdrætter og hanhunde ejer bør følge afkommets udvikling til voksne og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.